torsdag den 14. marts 2013

Mens vi venter!

Mens vi venter........ på foråret.......på.at sneen forsvinder..........og på lidt varmere vejr.
Ja! så er der da lidt vi kan foretage os indendøre.

Jeg har lige lavet lidt stiklinger af mine pelargonie......ikke så mange som Birgitte,men lidt har også ret.
Der er også rigtig mange ting man kan så indendøre,så man er parat når man kan komme i jorden,
og få plantet ud.
Har også taget"børn" fra min store agave.
Og sidde med alle sine havemagasiner og blade og planlægge hvad man gerne vil forny og plante derude,
det er da også hyggeligt.


Og mens jeg  venter- så nyder jeg min lille blå anemone.
Dette billed har jeg taget inde fra mit arbejdsværelse-
Og smukt ser det ud,selvom jeg godt nok er lidt træt af sneen.
Og her et billed set fra min stue.
Dejligt med lidt stedsegrønt derude.
Et lille udvalg af blomsterløg der bare venter på at komme i jorden.
Jeg har sat mine nye små stiklinger i vinduet der vender mod syd,
så håber jeg det går lidt stærk med at vokse sig store og flotte.

Jeg har taget stiklinger af almindelig og duft pelargonie.
Og mens vi venter,må vi nyde alle de dejlige forårsblomster man kan købe i øjeblikket.

.
Selv om der er kommet godt med sne her hos os,så titter de små erantis op. 
Jeg faldt da også lige over et billigt oliventræ.
70 kr. og 1.25 høj.......det er da billigt.
Nu står den også og venter her i udestuen,sammen med alle de andre planter.
Jeg har taget 5 små "børn" af min store agave.Og når først der kommer lidt varme,
så skal de nok vokse sig store og flotte.
Her er moderplanten,der står i udestuen.
Jeg har også lige opdaget to have programmer i TV
I DR 1 kl.8.30 er der et Svensk program-Forandring på vej.
I Svensk TV 4 er der Tinas have kl. 14.00.
Begge programmer kommer hver dag.

Det var lidt om hvad der sker her hos mig,mens jeg venter på foråret.Venter i også utålmodigt?

Ha det godt derude!

.

torsdag den 7. marts 2013

Der er så bart derude.......og dog!

Først vil jeg lige vise hvad der er gang i nede ved jorden.
Daglilje-julerose-tulipaner-erantis og hvide allium.
Så lidt sker der i haven.

Jeg har lige brugt nogle dage til at klippe visne stauder ned og fjerne blade
i alle mine bede........håber ikke det er for tidligt.
Men rigtig dejligt at komme igang derude,og vejret har jo været med mig.

Nu ser det hele lidt bart ud,men om en lille månedstid vil det blomstre overalt.

Jeg vil også lige vise jer mit sidste nye indkøb-et lille fint citrustræ.
Købt i Føtex for den lille sum af 125 kr.det er da billigt,og der er masser af fine knopper på.
Det får lov at stå i vores bryggers indtil det er forsvarligt at stille det ud i udestuen.

Ja! der ser jo noget bart ud i haven lige nu,
Træet til venstre er et japansk kirsebær,
Og det til højre er vores gamle æbletræ......Filippa.
Et af mine nye bede jeg anlagde sidste år..
Det ser lidt trist ud,men skal nok blive fint at se på om en måneds tid.
Træet til højre er en opstammet taks.



Mine store krukker med hortensia er der også godt gang i.,
og jeg har haft friske krydderurter hele vinteren.
Dejligt med et drivhus til opbevaring om vinteren.
Min clematis i drivhuset klipper jeg ned hvert år,og der er allerede store knopper på.
Det er en Multi Blue.
I udestuen står der rigtig mange forårsblomster og venter på at jorden er til at komme i.
Vores lille paradisæbletræ som fuglene elsker.
Det kan vi se fra vores stue.
Og vi nyder at sidde og kikke på alle fuglene der vimser rundt derude.

Er den ikke fin! Jeg er rigtig spændt på at se hvor mange citroner der kommer på det lille træ.
Som i kan se er det fint og frisk i løvet,og nu får det lov at stå her i bryggerset.
Det har masser af blomster,og de dufter så kønt når de springer ud.
En lille forsmag på hvad der snart vil vise sig i min have.
En af mine ynglings tulipaner Angelique-stenbedsplante og Hosta.

Min dejlige  magnolie-Susan som får de smukkeste blomster.

 Det var hvad jeg lige ville vise på en rigtig kold og 

blæsende dag! Håber i er ved godt mod derude i jeres haver.

Varmen skal nok komme tilbage........men vi er jo lidt utålmodige.

Rigtig god aften til jer alle.




torsdag den 28. februar 2013

Kartofler til spiring-og mine forårs favoritter.

De første skønne stedmoder er kommet ud og hænge på hegnet.
Så er det forår........ved godt at der først er i morgen.

Det bedste i min køkkenhave er når vi kan grave de første kartofler op.
Er der noget bedre end at de allerførste små lækre kartofler med lidt salt på.
Men først vil jeg lige vise nogle af mine forårs favoritter.

Lupiner-Iris-Syrener og de første clematis
så er det forår.
Vil også lige vise mini drivhuset fra Ikea.
Har lige samlet det,og sat lidt ind i det for at vise hvad det kan bruges til.
Billedet er desværre blevet lidt mørkt.
En lille collage af min skønne buket blomster,
og min fine vibeæg.

Jeg har lagt tre forskellige sorter til forspiring.
Solist=meget tidlig
Ditta=middeltidig
Exquisa=middeltidig
Her i bryggerset står mine kartofler til forspiring.
Og alle med de små spirer opad.
Og når vi når juni måned ser de sådan ud.-Så nu mangler de bare at blomstre.
Vi plejer at kunne grave de første op til Sankt Hans.
Og har man lige lidt kartofler i overskud fra middagsmaden,er der ikke noget bedre end en kartoffelmad
med lidt mayonnaise og frisk purløg.

Håber i har godt gang i frøsåningen.

Og rigtig god aften til  alle jer dejlige bloggere!

          




onsdag den 20. februar 2013

Under sneen sker der noget!

Jeg har lige været en runde i haven, for at se hvad der sker under sneen.
Man er jo lidt ivrig for at se om der  kommer noget op.
Og lidt sker der i haven.

I min børnehave har jeg sat denne plante som jeg har fået i efteråret af Susanne (Heaven)
Kan desværre ikke huske om det er pileurt eller lungeurt.
Er der nogen der kan hjælpe?
Lidt stedsegrønt er der også....den klarer sig fint.
Krokus er også på vej op.
Og flere steder pibler erantis også op.De står inde ved husmuren mod syd.
Mine påskeklokker har også fine blomster-de skal bare have lidt varme.
Drivhuset er fyldt med krukker.....her er det tulipaner der er på vej.
Det bliver da smukt når denne samling vintergækker blomstre.
Jeg opdagede også at min sommerfuglebusk havde masser af fine blade og knopper.
Jeg kan jo ikke lade være med at købe forårsblomster til huset.
Her er det C.D.s narcis Thalia.
En smuk hvid campanula kunne jeg heller ikke stå for.
Det blev også til en fin vibeæg.......den skal bare lige åbne sig.
En smuk ranunkel kom der også lige med hjem.
Jeg er jo også igang med at så.........her er det forskellige akelejer.
De har stået i drivhuset hele vinteren,
Er lidt i tvivl om de skal have lidt varme nu?
Eller skal jeg bare lade dem stå derinde.

Det var hvad jeg havde at vise i dag

Ha en rigtig god aften !


fredag den 15. februar 2013

Broderier-loppefund og lidt forårsblomster!

Jeg har lige haft besøg af min søster Gitte(Majas Arv)og hendes datter i fire dage.
Den ene dag brugte vi i Bella centret på deres store loppemarked-700 stande....... pyh ha!
Vil lige vise hvad vi købte.....det var.mest noget til haven.

På opfordring fra Evigglade vil jeg også vise mine broderier,som jeg bare har liggende i min skuffe.
Og er der nogle der har gode forslag til hvad jeg kan bruge broderierne til er i meget velkomne til at komme med gode ideer.

Kunne ikke stå for disse sko.........det var rigtigt sjovt at brodere dem.
Men hvad skal jeg lige bruge dem til?
En smuk krans,kan jeg måske bruge til en pude.
Fine blå kornblomster.
Et par meget blå roser
Denne gamle zinkbalje faldt min søster for.
Den skal nok blive flot når den bliver fyldt med dejlige sommerblomster.
Vi købte begge et hakkejern for bare 20kr.
Jeg kunne ikke stå for denne gamle blomsterkumme.
Den skal ud og hænge på mit hegn ved bryggersdøren,og fyldes med smukke sommerblomster.
I mit køkkenvindue står disse smukke primula.
I en lille fin glasskjuler står en Scilla siberica.
og den skal selvfølgelig plantes ud i haven når jeg kan komme i jorden.
En lilleTilliantia  der pynter i stuen.
Har snart så mange forårsblomster der skal plantes ud i haven-her lidt krokus.
Og i udestuen er der fyldt med krokus-primula-perlehyacinter og forskellige narcisser.
Det var lidt fra mig på en rigtig kold fredag.

Rigtig god weekend !