lørdag den 25. maj 2013

Hvide syrener der blomstre i haven!

Sådan lyder en gammel sang..........Nu er alle æbletræer og kirsebærtræer afblomstrede,
men så er de erstattet af de smukke og velduftende syrener.
Der er også godt gang i drivhuset og køkkenhaven.

Stauderne kan man næsten se vokse........især efter regnen.

Men det er en rigtig dejlig tid i haven,hvor det hele stadigt er så dejlig lysegrønt og friskt.
Og hvor man nu også er så langt, at der er tid til bare at nyde det på vores
dejlige terrasse ved vores pergola.

Der er ikke noget så smukt som hvide syrener.........og som dufter så godt.

                                           Jeg er rigtig glad for mine nye bede i baghaven,som jeg anlagde sidste efterår.
Det bagerste er Høneballebedet med trædestien.Desværre er min smukke parykbusk gået ud.
Men jeg har plantet to clematis og en stedsegrøn bregne der skulle blive 2m. høj.Så jeg håber at de kan dække den i løbet af sommeren.Bedet i forgrunden er mit hvide/gule bed.

                                              Nu følger lidt billeder fra mit drivhus og køkkenhave.
Tomaterne har nu stået i tre uger og har fuld fart på.
De første små agurker har også vist sig.
Fra vore pergola/terrasse har vi denne dejlige udsigt over vores køkkenhave.
I baggrunden  til højre er det vores bærhave.
Og drivhuset står til venstre.
I drivhuset vokser min blå vindrue med fuld fart.
De andre år har jeg smidt alt for mange druer ud,
så i år vil jeg lave noget druesaft.


Min første bonderose er sprunget ud,og der er så mange knopper
der er lige på spring.
Min Bornholmske figen,som jeg købte sidste år på øen.,står lidt beskyttet
på den høje terrasse.
Og det ser ud til at der kommer pænt med figner til efteråret.
Disse dejlig hvide blomster er kommet flere steder i mine bede-
er der nogen der ved hvad de hedder?
Bronzeblad havde min søster Gitte med til mig,da hun besøgte mig
for 14 dage siden,og den er allerede vokset rigtig godt.



Til sidst denne collage med lidt blomster fra haven........det går så stærkt derude lige nu.

Det var denne uges billeder .......håber i har nydt dem.
Og rigtig god weekend.